SKATs juridiske nyheder
Korttidsudlejning af to-familieshus - praksisændring - genoptagelse - udkast til styresignal
9/22/2021

Skattestyrelsen ændrer praksis på baggrund af SKM2021.307LSR. Praksisændringen består i, at den lejlighed som ejeren ikke bebor i et tofamilieshus, men som omfattes af ejendomsværdiskattelovens § 4, fordi ejeren har rådighed over lejligheden, kan anvende ligningslovens § 15 P (fra indkomståret 2021 ligningslovens § 15 Q) til at opgøre udlejningsresultatet. Det er et krav, at det betales ejendomsværdiskat af lejligheden.  

Fri bil - Opgørelse af beskatningsgrundlag - 3 års reglen
9/21/2021

Den skattepligtige var hovedanpartshaver i et anpartsselskab og havde i indkomstårene 2018 og 2019 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende fortolkningen 3 år/36 måneder ved beskatning af fri bil. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen den 9. oktober 2015 til en værdi på 2.000.000 kr. Klokkeslættet for indregistreringen var ukendt. Bilen blev den 9. oktober 2018 leaset af anpartsselskabet med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. Skattestyrelsen fastsatte beskatningsgrundlaget til 75% af bilens nyvognspris med henvisning til, at bilen var præcis 3 år gammel på anskaffelsestidspunktet. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at en bil altid vil være over 3 år på samme dato, som den er indregistreret, uagtet at der kan opstå en kort tidsmæssige difference, såfremt indregistreringstidspunktet er ukendt. Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Kautionsforpligtelse - Medtages på fradragskonto
9/21/2021

Landsskatteretten fandt, at en påtaget yderligere hæftelse havde karakter af en selvskyldnerkaution, uanset at kommanditisten ikke havde kautioneret for et bestemt lån.

Idet regres var fraskrevet, kunne selvskyldnerkautionen medregnes på kommanditistens fradragskonto i det omfang, der var aktuel gæld, som der blev kautioneret for, og som ikke var dækket af andre kautioner.

Den selvskyldnerkaution, der kunne tillægges fradragskontoen, skulle opgøres med udgangspunkt i klagerens ejerandel af kommanditselskabets gæld.

Herudover fandt Landsskatteretten, at en selvskyldnerkaution for et banklån ikke kunne medregnes på kommanditistens fradragskonto, fordi betingelsen om fraskrivelse af regres ikke var opfyldt.

Beskatning af indkomst fra udlandet - Lempelse
9/21/2021

Landsskatteretten fandt, det var berettiget, at Skattestyrelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ekstraordinært havde genoptaget klagerens skatteansættelser for 2015 og 2016 og forhøjet indkomsten med lønindtægter fra udlandet. I klagen til Landsskatteretten gjorde klageren gældende, at han var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1. SKAT havde ikke behandlet dette spørgsmål, men Landsskatteretten fandt, at retten i den foreliggende situation kunne foretage en afledt ændring vedrørende lempelse, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. Da Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse om lempelse, og da der under klagesagen var indsendt væsentlige nye oplysninger herom, hjemviste Landsskatteretten spørgsmålet om lempelse til behandling i Skattestyrelsen.

Klage over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2019 - Ejendomsberigtigelse som følge af naturlig tilvækst
9/21/2021

Ejendommens areal var blevet ændret som følge af naturlig tilvækst fra søterritoriet. Vurderingsstyrelsen foretog årsomvurdering med henvisning til, at der var sket arealoverførsel.
Ejeren klagede over afgørelsen, bl.a. med henvisning til en servitut om offentlig adgang, der var pålagt arealet i forbindelse med ændringen af matriklen.
Landsskatteretten fandt, at der var tale om en ejendomsberigtigelse og ikke en arealoverførsel i vurderingslovens forstand. Landsskatteretten lagde herved vægt på udstykningslovens §§ 7 og 9, der skelner mellem arealoverførsel som en tilsigtet handling og ejendomsberigtigelse bl.a. som følge af naturlig tilvækst. Landsskatteretten lagde yderligere vægt på, at det fremgik af servitutten, at der var tale om en ejendomsberigtigelse. Landsskatteretten annullerede herefter den påklagede afgørelse.

Ej grundlag for tilsidesættelse af skøn over grundværdi og omberegnede ejendomsværdier for 2001 og 2002
9/20/2021

Sagen angik, om vurderingsmyndighedens skøn pr. 1. oktober 2016 over grundværdien og den omberegnede ejendomsværdi for 2001 og 2002 for sagsøgerens sommerhus beliggende på Y1-adresse kunne tilsidesættes. Spørgsmålet var derfor, om skønnet var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Sagen angik også, om betingelserne for at tillade, at et nyt spørgsmål om prøvelse af ejendommens ejendomsværdi pr. 1. oktober 2016 kunne inddrages under retssagen.

I første række afviste retten sagsøgerens påstand om ejendomsværdien pr. 1. oktober 2016. Retten fandt, at det ikke kunne anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke var inddraget, før sagsøgeren nedlagde sin påstand om ejendommens ejendomsværdi pr. 1. oktober 2016 i replikken. Dernæst fandt retten, at nægtelse af at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen ikke ville medføre et uforholdsmæssigt tab for sagsøgeren, da det er de omberegnede ejendomsværdier, der danner grundlag for ejendomsværdiskatten efter den dagældende ejendomsværdiskattelovs § 4 a.

I anden række fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over grundværdien og den omberegnede ejendomsværdi for 2001 og 2002 pr. 1. oktober 2016.

Skatteministeriet blev dermed frifundet.

Genoptagelse - Hjemmel - Manglende ansættelser
9/20/2021

Ejendommen var vurderet som en beboelsesejendom med 2 lejligheder ved ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2016, pr. 1. oktober 2017 og pr. 1. oktober 2018. Ejendommen var ved vurderingerne fejlagtigt ikke blevet ansat med en ejerboligfordeling, jf. daværende vurderingslovs § 33, stk. 6. Ejendomsvurderingerne blev ekstraordinært genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, idet ejendommen manglede fastsættelse af ejerboligværdier og omberegnede ejerboligværdier i 2001- og 2002 niveau. Klagerne havde på grund af den manglende fastsættelse af ejerboligværdi ikke betalt ejendomsværdiskat for 2017 og 2018. Den skattemæssige virkning for ændringen i vurderingerne blev tillagt virkning fra tidspunktet for de foretagne vurderinger, selvom ændringen var til ugunst for klagerne. Landsskatteretten lagde vægt på, at ejerne vidste eller burde have vidst, at en del af vurderingen manglede, da de var bekendt med ejendomstypen for deres ejendom og af årsopgørelserne kunne udlede, at der ved manglende betaling af ejendomsværdiskat var en fejl i ejendomsvurderingerne jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Delvist momsfradrag - Udgifter til produktion/opsætning af udstillinger
9/20/2021

Landsskatteretten fandt, at en forening ikke havde godtgjort, at betingelserne for fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, var opfyldt for udgifter til produktion/opsætning af udstillinger. Der blev herved henset til, at de af foreningen indkøbte varer og ydelser til produktion/opsætning af udstillinger havde en direkte og umiddelbar tilknytning til foreningens momsfritagne transaktioner. Landsskatteretten bemærkede hertil, at foreningen indkøbte varerne og ydelserne uanset, om foreningen gennemførte de påtænkte momspligtige aktiviteter eller ej, og at varerne og ydelserne på baggrund af deres objektive indhold måtte anses for at blive indkøbt til brug for foreningens afgiftsfritagne virksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Den årsagsforbindelse, hvorefter foreningen ikke ville have haft de momspligtige indtægter, såfremt udstillingen ikke havde været der, kunne ikke anses for at udgøre en direkte og umiddelbar tilknytning. Der bestod således ikke den fornødne direkte og umiddelbare sammenhæng mellem de indkøbte varer og ydelser til produktion/opsætning af udstillinger og de påtænkte aktiviteter i form af arrangementet "Arrangement X" og udlejning af udstillingssalen, hvorfor foreningen ikke havde fradragsret for købsmomsen af udgifterne til produktion/opsætning af udstillinger som følge af disse aktiviteter, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvist.

Forhøjelse af momstilsvar - Fradrag for købsmoms af motorbrændstof
9/20/2021

Landsskatteretten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at en virksomheds ydelser kunne kvalificeres som momsfritaget personbefordring, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Virksomhedens kunder blev sejlet ud til en fastsat lokation for at kunne få oplevelsen af at fiske på en attraktiv lokation, hvorefter de blev sejlet tilbage igen.

Landsskatteretten bemærkede, at en kvalifikation af en ydelse som personbefordring forudsætter, at der sker transport af en person fra ét sted til et andet, og at hovedformålet med transporten er at blive transporteret fra ét sted til et andet.

Landsskatteretten fandt, at virksomhedens ydelser ikke kunne kvalificeres som personbefordring. Der blev henset til, at kunderne blev sejlet ud til en fastsat lokation og tilbage igen, og at hovedformålet med denne transport var at fiske på denne attraktive lokation.

Dermed var ydelserne momspligtige, jf. momslovens § 4.

Klage over årsomvurdering pr. 1. oktober 2016 - Kystnedbrydning
9/20/2021

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at foretage en årsomvurdering af en ejendom pr. 1. oktober 2016. Ejendommen havde været ramt af kystnedbrydning, i hvilken forbindelse 45.688 m2 af ejendommen var bortskyllet. På baggrund heraf foretog SKAT årsomvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2016 under henvisning til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde hjemmel til at foretage årsomvurderingen. Der var ikke hjemmel i vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, idet den arealændring, der var sket som følge af kystnedbrydningen, ikke var tinglyst på ejendommen. Der var heller ikke hjemmel i vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2, idet der ikke var sket arealoverførsel. Dette kræver en ejendomsforandring, der skyldes tilsigtede handlinger, hvilket bortskylningen af en del af arealet af ejendommen ikke var. Bortskylningen af en del af arealet af ejendommen måtte i stedet henføres under ejendomsberigtigelse, jf. udstykningslovens § 9. Endelig var der ikke hjemmel i vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 10, idet det areal, der var bortskyllet fra ejendommens kystlinje, i forvejen ikke kunne bebygges. Der var således ikke tale om, at der var foretaget ændringer på ejendommen i et sådant omfang, at ejendommen kunne anses for at have ændret anvendelse. Ejendommen kunne dermed fortsat anvendes til sommerhusbebyggelse. Da betingelserne for at foretage en årsomvurdering efter vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1-11, ikke var opfyldt, annullerede Landsskatteretten den foretagne årsomvurdering pr. 1. oktober 2016.

Afvisning af anmodning om bindende svar - Spørgsmålet vedrører ikke den afgiftsmæssige/skattemæssige virkning for spørgeren
9/20/2021

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afvisning af at svare på en anmodning om et bindende svar på nogle spørgsmål omkring moms og sommerhusudlejning. Landsskatteretten lagde ud fra de af spørgeren afgivne oplysninger til grund, at spørgeren ikke formidlede de pågældende aftaler om sommerhusudlejning og rengøring, ligesom spørgeren ikke selv leverede rengøring. Der forelå ikke oplysninger om, at spørgeren påtænkte at formidle lejeaftaler eller at levere rengøring i fremtiden. Spørgeren havde derfor ikke foretaget - og påtænkte heller ikke at foretage - de dispositioner, som de stillede spørgsmål angik. Da spørgeren havde stillet de pågældende spørgsmål på egne vegne - og ikke i egenskab af partsrepræsentant for et medlem, som udlejede eller formidlede udlejning af sommerhuse med rengøring - var betingelserne for at få et bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2, ikke opfyldt.

Momsfritagelse - Almennyttig forening - amatørsport
9/16/2021

Spørger driver en amatørsportsforening indenfor søsport. Som led heri fortager Spørger udlejning af havnepladser, bådstativer, samt ydelser i nær tilknytning hermed. 

Skatterådet bekræfter, at Spørgers ydelser i den konkrete sag opfylder betingelserne for at være en almennyttig forening hvormed ydelserne er momsfritaget.

Derudover bekræfter Skatterådet, at Spørgers momsfritaget ydelser ikke bliver påvirket af, at Spørger driver momsfritaget udlejning af fast ejendom samt momspligtig erhvervsmæssig udlejning.

Styresignal - genoptagelse - tonnageskat - nettofinansindtægter og -udgifter fra varedebitorer og varekreditorer
9/16/2021

Styresignalet beskriver ny praksis og mulighed for genoptagelse af skatteansættelse i relation til finansielle nettoindtægter og -udgifter fra varedebitorer og -kreditorer i tonnagebeskattede selskaber.

Aktieløn - aktieindkomst - beskatningstidspunkt
9/16/2021

Skatterådet bekræftede, at medarbejdere hos Spørger, der deltog i medarbejderaktieprogrammet MAP, skattemæssigt skulle anses som ejere af Matching Shares og Investment Shares deponeret i MAB, og at indkomst fra Matching Shares og Investment Shares skulle behandles som aktieindkomst.

Skatterådet bekræftede videre, at medarbejdere hos Spørger, der deltog i MAP, skattemæssigt ansås for ejere af Fractional Shares. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at indkomsten fra Fractional Shares for medarbejderne skulle behandles som aktieindkomst.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ligningslovens § 7 P fandt anvendelse ved medarbejdernes deltagelse i MAP. Der blev herved henset til, at vederlaget ikke var entydigt identificeret i aftalen, og at betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1), derfor ikke var opfyldt. Ligningslovens § 7 P kunne derfor ikke anvendes på Matching Shares.

Det var rådets vurdering, at ligningslovens § 7 P heller ikke kunne anvendes på Investment Shares og Fractional Shares, da der ikke var indgået en aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P. Det var videre rådets opfattelse, at ligningslovens § 7 P ikke kunne anvendes på Fractional Shares, da disse ikke kunne anses for aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Derfor var der ikke tale om vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier.

Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - Deleøkonomiplatform
9/16/2021

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der efter Skattekontrollovens § 62 gives Skattestyrelsens tilladelse til at indhente oplysninger hos en deleøkonomiplatform om ikke-identificerede, fysiske og juridiske personers anvendelse af platformen.

Elafgift - El-ladestandere - Solcelleanlæg - Afgiftsfritagelse - Afgiftsgodtgørelse
9/10/2021

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at elektricitet produceret på eget solcelleanlæg og forbrugt i egne ladestandere til opladning af kunders registrerede el-køretøjer, jf. særordningen for elbiler, var omfattet af afgiftsfritagelsen efter elafgiftslovens bestemmelser om vedvarende energi, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at kriteriet om, at ladestanderen skulle drives for elbilvirksomhedens regning og risiko i særordningen for elbiler (elafgiftsgodtgørelse) var opfyldt, når kunden afholdt særskilte udgifter til en drifts, vedligeholdelses- og hærværksforsikring for ladestanderne.

Ligningslovens § 8 N - aktiveret lønudgift
9/10/2021

Spørger havde afholdt lønudgifter, der ville skulle indgå i anskaffelsessummen for en bygning, der var påtænkt at huse nye produktionsfaciliteter, måtte byggeprojektet blive realiseret. Projektet var udskudt, men ikke endeligt opgivet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de aktiverede lønudgifter på nuværende tidspunkt kunne fradrages ved indkomstopgørelsen efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 N. Fradrag kunne først ske, når byggeprojektet måtte anses endeligt opgivet.

Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2021
9/10/2021

Kapitalafkastsatsen for 2021 er 0 pct. Rentekorrektionssatsen for 2021 er 3 pct.

Læger - selvstændig erhvervsvirksomhed - lønmodtager
9/9/2021

H1 havde indgået en samarbejdsaftale med et privathospital om varetagelse af undersøgelser og kirurgiske behandlinger af patienter. H1 var ejet ligeligt af H2 og H3, som var ejet af henholdsvis A og B. Skatterådet kunne bekræfte, at H1 fortsat kunne anses at være rette indkomstmodtager til honorarer, der blev oppebåret fra G1 i henhold til den foreliggende samarbejdsaftale. Skatterådet lagde særligt vægt på, at H1 var forpligtet til at afholde udgifter til udstyr, vedligeholdelse og vareforbrug, som beløb sig til væsentlig mere, end hvad der var sædvanligt i et lønmodtagerforhold. Derudover havde H1en større instruktionsbeføjelse, end det var sædvanligt i lønmodtagerforhold.

Skatterådet kunne tillige bekræfte, at H1 fortsat kunne udbetale honorarer til underleverandørerne H2 og H3 som rette indkomstmodtagere.

Spaltning - Forhøjelse af gaveafgift
9/8/2021

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens besvarelse af et spørgsmål om forhøjelse af gaveafgiften fra 6 % til 15 %. Skattestyrelsen kunne i svaret ikke bekræfte, at spaltningen af et selskab ikke ville medføre en forhøjelse af gaveafgiften fra 6 % til 15 % på gaven fra far til søn, som var ydet i juli 2019. Den skattefri ophørsspaltning af selskabet havde den konsekvens, at faren og sønnen hver fik et holdingselskab, hvor farens holdingselskab efter spaltningen ejede datterselskaberne, mens sønnens holdingselskab efter spaltningen ejede likvider og tilgodehavender. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at en skattefri omstrukturering som udgangspunkt ikke er omfattet af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt., men at det fremgår af § 23 b, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter indirekte overdragelser af virksomheden. Da den skattefrie ophørsspaltning af selskabet indirekte havde som konsekvens, at sønnen ikke længere fortsat var indirekte ejer af virksomheden, men alene ejer af en passiv formue i form af likvider og tilgodehavender, var det med rette, at virksomheden indirekte blev anset for afstået i medfør af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, som udover en direkte aktieoverdragelse også omfatter en indirekte overdragelse af virksomheden. Landsskatteretten anførte endvidere, at den påtænkte ophørsspaltning af selskabet, der skattemæssigt skulle have virkning med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2019, måtte ses i sammenhæng med gaveoverdragelsen, der fandt sted i juli 2019. Ved det samlede arrangement blev således opnået, at sønnen modtog en gave i form af en passiv formue til en nedsat gaveafgift, som efter lovgivers hensigt alene er tiltænkt overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder.